I Smedegården høres stadig amboltens sang, og årsagen hertil er, at ”Smeden” stadigvæk er aktiv, men nu indenfor det kreative område.
Min uddannelse er vogn- og beslagsmed. Udlært i 1957, og jeg har været selvstændig siden 1961. Beskæftigelsen har omfattet vand-varme–landbrugsmaskiner samt beslag til butikker og møbelindustrien.
Interessen for formgivning og skabelsen af kunstfærdige emner har altid været til stede.
I tidens løb har det indbragt en del bestillings-arbejder til kirker, borganlæg og herregårde, men der er også blevet tid til fremstilling af af blomsterstandere, fuglefoderbræt, lysestager, garnkroge og knudemænd, som kan ses i mit udstillingslokale i Smedegården.
Det er dejligt at fremstille emner i gammel stil og mit eget personlige præg.
Smedegården danner jævnlig rammen om et polterabend-arrangement , hvor brud eller gom svinger forhammeren, og det færdige resultat udmunder i en smedet hestesko – symbolet på lykke.
Er du interesseret i at besøge Smedegården,
er det en god idé, at ringe i forvejen.
Vejrhaner til
Strandet Hovedgård
Låger ved
Hindborg Kirke
Garnkroge fra
"æ bindstouw"
"Knudemand"
Smedet dobbelt halvstik!
Rekonstruktion af stenvarmer fra middelalderen.
Sten fyldes i kurven, opvarmes over bål, hvorefter kurv med sten sænkes i kar med badevand.
Copyright 2019 ©